lørdag den 10. august 2013

Like water for chocolate

Like water for chocolate er en sød lille bog, der foregår i Mexico og med mexicanskeopskrifter som omdrejningspunktet. Hvert kapitel starter med en opskrift, der så leder ud til historien. Jeg elsker dette koncept, og synes derfor bogen er værd at nævne. En anden ting jeg elsker ved fortællingen, er det magiske element, der består i, at bogens hovedperson, Tita, ubevidst lader sine følelser kommer ned i den mad hun tilbereder, og ud i de personer, der spiser den. Det er et fantastisk udgangspunkt for historien.

Selve historien minder mest om en græsk tragedie, om uforløst kærlighed, spandevis af død og sorg. Historien kunne så meget mere end den ender med at levere, og jeg sad med en lidt skuffet følelse tilsidst. Tita er den yngste datter i en matriarkalsk familie og kan derfor aldrig blive gift, da traditionen er, at den yngste datter bliver boende hjemme og tager sig af sin mor, til hun dør.

Tita bliver naturligvis forelsket, og den udkårne gengælder følelserne, men Titas mor er ubøjelig og nægter at lade dem gifte dig. Manden vælger så af uransagelige årsager at ægte Titas søster, for stadig at være tæt på Tita - og så lever de ellers ulykkeligt alle tre side om side. Bogens slutning stod jeg helt af på, den var ikke lige mig, og jeg følte at denne bog ellers havde kunne give så meget mere. Alligevel vil jeg anbefale bogen - fordi, det er en finurlighed med opskrifterne, og fordi det for mit vedkommende er alt for sjælendt, jeg læser Sydamerikansk litteratur ;)