tirsdag den 4. juni 2013

Weekendens store Overraskelse!

Overraskelsen

I weekenden skete der noget helt fantastisk i mit lille liv! Jeg gik som sædvanligt og sprittede lejligheden af og Martin var kørt af sted og hente en ny lejebil.
Da han kom hjem sad vi lidt og snakkede i lænestolene og jeg fortsatte så ufortrødent med afspritning og rengøring – jeg synes godt nok, at naboens vindspil blev blæst noget rundt og det var da helt utroligt, at der lige frem kom melodier ud af det, men jeg skrubbede videre så køkkenvasken kunne komme til at skinne og stråle.
Ej, tænkte jeg, den lyd kommer altså herinde fra! Så gik jeg rundt i stuen og kiggede – og pludselig fik jeg øje på en lille hvid kasse i min lænestol! Martin havde købt en iphone til mig!

Martin snød mig!

Vi kan dårligt gå forbi en butik med elektronik uden Martin og jeg lige skal ind og drømme – derfor har vi også været i en del telefonbutikker, hver gang jeg har spurgt til prisen, har de sagt det kostede over 200 dollars om måneden at have en iphone. Så snart jeg har spurgt til andre abonnementer, har vi altid skulle videre… Martin har siddet med hjertet oppe i halsen, hver gang en telereklame er løbet over skærmen – men han burde nu have været helt rolig, hver gang reklamerne løber over skærmen løber min mund over med snak! Han har hele tiden bakket mig op i at 200 dollars om måneden, ville være vanvittigt for en telefon, hvilket det også er – men han også på snedigvis fået mig til at tro, der ikke fandtes billigere abonnementer i hele USA. Jeg har så længe ønsket mig en iphone og Martin har lige så længe planlagt, at han ville overraske mig med en!

Ægteskabelig lykke


Jeg må nok sige, jeg blev temmelig rørt og der løb da også en lille tåre. Martin er en helt fantastisk ægtemand! Nu har vi så brugt de sidste par aftener på at lære telefonen at kende og råbe spørgsmål på engelsk til Siri (en flink dame, der bor inde i telefonen og kan svarer på næsten alt!). Jeg er kommet på instagram, har downloadet katte til facebook og nydt livet med min altid meget tålmodige og helt fantastiske Martin!