onsdag den 19. juni 2013

Sommerte!

Kamille-teen bliver ofte kun fundet frem ved forkølelse og halsbetændelse - men den er faktisk også lækker og mild i sommervarmen, når de tunge krydrede teer kan synes for voldsomme. Jeg læste et sted, at kamille-teen skulle indeholde stoffer, der forhindrede rynker, men jeg kan på ingen måde finde det igen, så måske det bare er en skrøne?

Rød te (Rooibos), specielt den med et strejf af vanille, er også en rigtig dejlig sommerte.

Derudover er der jo også alle de fantastiske is-teer, der er usandsynligt lette at lave - jeg må sige citron-teer er ret geniale som iste! 

Man kan også bare lave en kande (ca. 1,5 L) af sin ynglings-te som basiste, smage den til med rørsukker (oftest nok med 1-3 spk.) eller honing og sætte den i køleskabet med skiverne af en øko-citron. Lad endelig ikke te-brevet stå i teen for længe og pas på med vandets temperatur (den skal ikke være for høj, når det varme vand hældes over tebladende, så bliver teen bitter). Teen kan nemt holde sig i køleskabet i ca. 3 dage og smager fantastisk med isterninger på en sommevarm altan ;)