fredag den 28. juni 2013

Fredags-Tanker om indlægssedler...

Jeg hører altså til gruppen, der pligtskyldigt læser indlægs-sedlen nøje igennem i den medicin, jeg en sjælendt gang drister mig til at tage og sågar også sedler hos venner og familie! Og jeg må sige, at den læsning ikke er for sarte sjæle - jeg kan slet ikke forstå, hvordan det kan være sundhedsmæssigt forsvarligt at tage mange af de medicamenter, hvis indlægsseddel jeg har haft næsen nede i. Jeg tænker også nogen gange, om jeg i visse tilfælde bliver mere syg af at læse indlægssedlen end af slet ikke at have fået medicinen...