torsdag den 6. juni 2013

Fool me once, shame on you; fool me twice, shame on me!

Jeg tror simpelthen, der hviler en forbandelse over os i forbindelse med Ikeaindkøb! Lige da vi overtog lejligheden, tog vi straks i Ikea og bestilte en seng til levering næste dag (ellers havde vi ikke noget at sove i/på). Det er så smart at de i Ikea finder alt lige fra madrassen til pudebetræk og så kører ud med det.

Så sad vi der, i vores helt tomme lejlighed og ventede dagen lang, på sengen der skulle komme og endelig sent om eftermiddagen, nåede den frem. Straks gik Martin i gang med at samle, vi skulle jo snart i seng! Men AK de brædder madrassen skulle hvile på, som ellers så mægtig fine ud, var til en helt anden seng. Hurtigt i bilen ud i Ikea igen igen og lige nå det inden de lukkede…  

Det skal her indskydes, at besøg i Ikea på ingen måde er en ferie – det er benhårdt for parforhold, fødder og pengepung!(Ok måske lyder det faktisk som ferie for nogen par - men i ved hvad jeg mener ;) ) Det skal nok også nævnes, at vi dog har det særdeles sjovt, når vi er der og fylder os med kager, hotdogs og rejemadder ;)

Sidst vi skulle købe noget derfra tog det 3 GANGE i Ikea på en weekend - heldigvis kunne vi grine af det og spise mere kage… Men det kunne nu have været sjovere med en tur til stranden eller i Disneyland frem for Ikea ;)

Martin arbejder mest hjemmefra og SKULLE bruge et nyt større skrivebord - så vi målte og gik på nettet - og kørte i Ikea . Faktisk har vi udskudt det med skrivebordet længst muligt, da turen til Ikea er lang og kedsommelig...

Nå men den første tur hjem var vores egen fejl, for omringet af diverse møbeldrømme kom vi i tanke om, at det også var en rigtig god ide med en eller anden form for opbevaring inde på mit kontor (stuen), så jeg ikke hele tiden skal ind på Martins kontor og hente ting, mens han arbejder - så hjem og måle igen -- og flytte rundt og rundt på møblerne --- måle og drømme --- så ud i Ikea igen og købe reol og skrivebord og to små klap borde til stuen --- så hjem og samle -- og så passede bordpladen ikke…   

Bordpladen var den eneste ting Ikeamedarbejderen havde hjulpet med. Vi var simpelthen for bombede og klokken var for mange til endnu en tur. Så søndagen gik med endnu en tur ud i Ikea og bytte bordet og så hjem og samle --- det var den weekend…


Når man skal bytte i IKEA, er der et fint nummersystem, hvor man i flere timer kan stå og se Ikeamedarbejder bevæge sig rundt mellem møblerne med hastigheder, jeg ellers kun har set brugt i Tai Chi

Der er ingen stress i Ikea,i hvert fald ikke bag kassen. Det er også dejligt at se, hvordan man har stor respekt omkring hinandens arbejdsopgaver og at de to mennesker, der stod bag kasserne for at tage mod bestillinger af udbringningder, og kun betjente to-tre kunder, i den halvanden time vi ventede på at bytte – på intet tidspunkt fik den ide, at blot den ene af dem kunne smutte over og hjælpe de to kollegaer, der stod ved reklamationskassen, hvor der nok allerede ventede en 30-40 mennesker, da vi ankom... 

Jeg ved det selvfølgelig ikke – men jeg tror ikke dette var Ingvars drøm, da han startede Ikea? 

Mens vi stod i køen kom, vi af en eller anden grund til naturligt  at sige ”Fool me once, shame on you; fool me twice, shame on me” og nu stod vi jo faktisk her og brugte vores weekend på at bytte for anden gang :(



Når alt det er sagt, er vi nu blevet klogere. Jeg tror stadig, jeg vil kunne finde på at smutte en tur ud og se på sengetøj og nips – men jeg tror næppe vores næste større møbelindkøb (terrassen) bliver foretaget under den svenske fane…
  


Her ses den famøse reol, der kostede en ekstra tur hjem til endnu opmåling og omflytning i stuen ;)