mandag den 20. maj 2013

Sko tages som gidsler i storcentre!



Åh vi lære simpelthen så meget nyt herovre! For et par weekender siden gik vores datedag til et storcenter, planen var egentlig bare at gå rundt og småsnakke og måske finde en kaffetragt til Martin, så vi havde på ingen måde travlt.

I det vi kommer ind ad døren, er der straks en mand, der holder os tilbage, han vil bare så gerne pudse Martins sko gratis og vise ham nogle nye pudseprodukter! Som den Nordjyde Martin er, siger han med det samme, at han under ingen omstændigheder vil købe noget, men han lader sig dog overtale til at få pudset sine sko. Manden er henrykt!

Vi følger nu trygt med hen til mandens lille stand, hvor Martin stiller sig med sin ene fod oppe på en skammel, så manden kan sidde fint og pudse løs. Trygheden vare dog lige indtil sekundet manden går i gang og starter med at sjaske en halv liter sæbevand udover Martins ene sarte uimpregnerede lædersko, der jo stadig sidder på Martins fod! På dette tidspunkt lignede jeg vist mest skriget i hovedet!




Martin tager det dog med oprejst pande, for skoene er godt slidte på hælen og trænger alligevel til en udskiftning, og manden pudser og polere, så det er en fryd, mens han småskændes med sin kollega, over han ingen kunder har og småsnakker med Martin.

Imens han pudser, smutter jeg ind i den ene forretning efter den anden og ser på sko, tøj og tasker – en aktivitet Martin alligevel kun nyder i ganske små doser. indimellem smutter jeg lige tilbage til Martin og småsnakker lidt og så ud i butikker igen. Det er ret hyggeligt. Efter omkring 30-45 minutter, standser manden sin pudsning. Der er jeg kommet tilbage og taler varmt om hans produkter, der til min glæde dufter af kokos! Dog er Martin og jeg enige om, at det er lidt svært at bedømme om produkterne bare har gjort Martins ene sko dyngvåd eller om produkterne faktisk virker?
Vi er også ret spændte på prisen! Vi ser dog høfligt på Martins våde sko, og roser den. Jeg mener efter 30-45 minutters pudsning, er det mindste vi kan gøre at rose mandens arbejde! Så smutter jeg videre og Martin smækker sin anden sko op på skamlen.


Efter 5 minutter står Martin ved min side i den skoforretning, jeg nu er gået ind i, men to dyngvåde sko og gennemblødte sokker. Manden var meget hurtigere med den anden sko – og var blevet let irriteret over Martin på ingen måde ville give 75 dollars for kokossæben (det skal indskydes, at Martin tippede manden for pudsningen). Martin havde endda i de 30-45 minutter han stod på et ben, stået og tænkt, at 20 dollars kunne manden da godt få for kokossæben, om den så virkede eller ej. Men manden ville dog ikke gå en eneste dollar ned i pris. Martin mente, at så var han simpelthen nødt til at går en tur og vente, for han ville se skoene tørre, før han på nogen måde kunne bedømme, om kokossæben virkede... (Og man må nok også sige, at kokossæben skulle udøve noget nær mirakler, for at være 75 dollars værd for en lille bøtte)

Pigen i den skobutik, jeg nu befandt mig i, var meget overrasket over begge Martins sko var blevet våde, uden Martin havde købt noget kokossæbe. Hun kunne fortælle os, at vi åbenbart havde befundet os i en gidselsituation, uden at vide det. Normalt ville manden pudse og polere på den ene sko til kunden til sidst gav op, og købte sæben, hvorefter han så ville pudse den anden sko… Men, som den tålmodige mand Martin jo er, blev han bare stående på et ben og ventede til manden åbenbart til sidst gav op…

Vi gik nu endnu mere vise og glade ud af skobutikken, tilfredse med vi på ingen måde havde fattet situationen før bagefter. Martins sko og sokker var dog våde resten af dagen, og ved tørring af skoene måtte vi konstatere, at kokossæben omtrent havde haft samme effekt, som hvis vi havde smidt skoene i en spand vand – og at der ingen forskel på højre og venstre side…