Fredags-Tanker om kropsbehåring

For ikke længe siden vakte en Politikken forside, der viste en lille tot, der stak op ad en trussekant afsky hos mange læsere. Jeg kan også stadig med afsky mod medierne huske hvilken mediestorm, der blev ud af det, da Julia Roberts tillod sig at vinke, mens en ordentlig tot hår tittede frem fra den ene armhule...

Min holdning er, jeg nok selv lige havde trimmet mig engang under armene i dagens anledning, hvis jeg skulle på den røde løber, men ellers er jeg da revnende ligeglad, det må Julia R. da fuldstændig selvom. Hvis det var noget, var det da bare befriende, at se en naturlig kvinde. Det, jeg hidsede mig op over, var, at pressen i den grad mente, det rager andre mennesker, hvorvidt hun har hår under armene eller ej!

Det er fuldstændigt grotesk alle de hårfjernings-, numseblegnings- og silikoneindsprøjtnings-kuponer, der lander i min postkasse i øjeblikket. Bikinisæsonen er for alvor i gang her i Syd Californien og nu skal jeg da lige love for, vi alle skal have det dårligt med selv den mindste lille knast på vores krop. Fred være med folk, der vælger at fjerne hår overalt, få lavet operationer og lade sig blege her og der, men lad dog vær med at forsøge at indoktrinere andre og nedgøre dem. Det er jo ikke deres skyld, at så mange mennesker tilsyneladende har så svært ved at elske sig selv som de er. Det kan det da være revnende ligegyldigt med det hår. 

Jeg er blevet så tvær over det, at jeg endda overvejer at hoppe med på bølgen af fantastiske hippie kvinder i Californien, der lader skægget stå på benene, bare fordi ingen skal bestemme, om kvinder må have hår eller ej!