onsdag den 10. april 2013

Børnepasning og håndjern uden nøgler er ikke altid den bedste kombi!

Min storebror har tre fantastiske børn, derfor vil Martin og jeg altid gerne passe dem, når det kan lade sig gøre. De er kloge, sjove og meget opfindsomme! Vi savner dem alle sammen helt vildt! En af de mere begivenhedsrige aftner med børnene fandt sted engang sidste efterår:

Min tålmodige mand Martin plejer faktisk at være den mest fornuftige part i vores ægteskab, derfor troede jeg, at han havde fuldstændig overblik over situationen, da min fantastiske niece bad ham lukke øjene og række sine hænder frem omkring en stol.

Vi havde på dette tidspunt netop vinket farvel til min storebror og hans smukke kone, der havde sat kursen mod Århus...

Klik klik sagde det, og Martins hænder var låst fast i et sæt håndjern... Og som min yderst fornuftige nevø kan fortælle - dette var ikke bare håndjern, dette var ægte metal politihåndjern og nøglen var blevet væk!

Det vidste sig, at husets værksted tilsyneladende ikke rummede en nedstryger. Hvilket min storebror også bekræftede i telefonen... Turen til værkstedet fik endog min søde lille niece til at græde, da hun både var rigtig ked af det med håndjernene - men, gik det op mig, havde forstået det sådan, at det var hænderne vi ville save i! Vi lod mænd være mænd og gik ind og legede med lillebror - Mens huset to ældste herre gik i tænketank omkring håndjernene!

Heldigvis er min ældste nevø en yderst intelligent ung mand,der både er lærenem og nysgerrig. Dette blev så aftenen, hvor Martin lærte ham, at åbne låse med et langt tyndt søm...