torsdag den 7. marts 2013

Nogen gange er kærlighed bare at køre i Pariserhjul!


Martin og jeg holder datedag stort set hver lørdag - og jeg elsker det. Det behøver ikke være noget særligt eller vildt. Engang kørte vi til Lancaster (2 timer fra vores hjem over nogle bjerge) fordi jeg gerne vil have en solcreme, der hedder Lancaster, og jeg har ikke kunnet finde den i USA. Der var ikke rigtig noget specielt at se i Lancaster, og de vidste ikke noget om min solcreme, men vi spiste aftensmad på The Lemon Leaf, super hyggeligt og romatisk og kørte hjem igen over bjergene, mens vi snakkede og hyggede os...

Sidste lørdag var i The Spectrum, et undendørs storcenter i Irvine. Vi gik bare rundt og kiggede på vinduer og spiste frokost på The Cheesecake Factory (en af mine ynglings steder).

Det var 32 grader og helt fantastisk og så besluttede vi os for at prøve pariserhjulet - som man kan se på mit hår, var der god gang i vinden, og vi kom noget højere op end vi lige havde troet...