fredag den 22. marts 2013

Fredags-Tanker om Vægelsind

Mit vægelsind kan nogle gange være rystende! Det træder specielt frem i situationer, som ved valg af beklædning eller under læsning af diverse menukort. Det kan også komme til udtryk, når der skal købes nyt sengetøj eller pyntepuder til hjemmet, da disse beslutninger jo er alt afgørende for min fremtid og fuldstændig umulige at omgøre... Et af de aller værste scenarier er ved indkøb af fodtøj, da jeg jo nok aldrig igen får muligheden for at få et nyt par sko!

Til gengæld var jeg ikke et sekund i tvivl, da min tålmodige og kærlige ægtemand i sin tid friede eller da han foreslog, at vi forærede alle pyntepuderne, sengetøjet og skoene væk og flyttede til USA...