fredag den 29. marts 2013

Fredags-Tanker om teknik og MRI

Hver gang min computer, min telefon, ovnen eller et vilkårligt elektrisk apparat driller så meget, at jeg ringer til Martin med dirrende stemme,og forklarer symptomerne i håb om, han kan stille en korrekt diagnose og opridse et muligt behandlingsforløb af den elektriske genstand - trækker han vejret dybt og siger "Prøv aller først at slukke den og tænd den igen!" og 9 ud af 10 tilfælde virker det!

Så det burde nok ikke være kommet bag på mig, at den aften MR-Scanneren drillede og der gik en mystisk alarm, der gjorde jeg straks ringede hjem til min tålmodige fantastiske chef på MR-centeret - trak han vejret dybt og sagde "Prøv aller først at slukke den og tænd den igen!" og selvfølgelig virkede det...

Det skal siges tegningen kun er vejledende - det kræver lidt mere end et tryk på en kontakt at lukke MR-maskinen ned - men også kun lidt mere ;)