fredag den 1. marts 2013

Fredags-Tanker om Digte

Jeg kan næsten ikke se et digt uden at skulle læse det! Det er sjovt som digtene kan få gang i mine tanker og følelser på en meget mere koncentreret måde en noget andet litteratur, som små bouillon-terninger af romaner. 

Ovenstående digt er måske ikke lige det bedste eksempel på et dybt og rørende digt, alligevel er det et af de første digte jeg kan huske at have læst, og jeg kan huske sirligt at kopiere det over i diverse venindebøger og hæfter gennem min tidlige skoletid.

Jeg kan blive forelsket i digte, rasende på digte, og græde af digte. Men de aller bedste digte er dem, der har grebet en svag stemning, der som tåge mellem træstammer snor sig om mine sko, mens jeg læser...