lørdag den 23. februar 2013

Tanker om Appelsinhud



En bulet bag!
Dammit! Jeg har passeret de 30 og appelsinhuden, eller Cellulite som den jo korrekt bør kaldes, har indfundet sig så småt. Den sidder der på min bagdel og griner af mig,den titter frem når jeg spænder min bag, som små irriterende buler - ellers gemmer den sig - endnu... 

Jeg må desværre nok indrømme, at det nok mere er livsstilen end alderen, der har været fremmende for appelsinhuden. Ingen løb eller regelmæssig træning i ugevis, burgere og chips i hobetal og cola i stedet for vand! Dobbelthager og dårlig hud er også begyndt at titte frem, og selv min mor har bemærket mine puffede saltøjne gennem videochatten.

Nu er det vist med at få sadlet om i en vis fart, og se hvad andre klogere mennesker mener om appelsinhuden! Jeg gik i krig med nettet og her er lidt af, hvad jeg fandt:

Træning og Kost
Så vidt jeg ved, er appelsinhud små aflejringer af fedt, der buler ud på specielt lår og baller. Logisk må det første jeg bør gøre vel være at få gjort fedtdepoterne minde – Så ingen undskyldning længere Maja, på med de løbesko! Drop burgerne, i hvert fald en gang imellem, og få nogle flere grønsager indenbords, så kiloene igen kan rasle af!

Skrub og Tørbørstning
Ifølge utallige mere eller mindre valide kilder på nettet skulle tørbørstning og skrubning med hamphanske have en gavnlig effekt. Det fremgår mange steder, at der er dårlig blodcirkulation i appelsinhuden. Men om det er den dårlige cirkulation, der skaber appelsinhuden eller om det er appelsinhuden, der skaber den dårlige cirkulation, er jo et godt spørgsmål? Men en god bodyskrub er nu altid lækker og det gør om ikke andet huden lækrere at se på...

Massage
Uhaa den er svær, fedtet der buler ud og danner appelsinhuden, ligger ifølge flere i underhuden og buler ud med alderen, fordi bindevævsstrøgne bliver kortere og mindre elastiske – hvis det er rigtig kan god hård massage måske godt hjælpe ved, bryde ”bindevævs-tråds-netne” op og hjælpe til at gøre dem lange og smidige igen. Jeg vil i hvert fald ikke sige nej til en gang massage, men jeg tror næppe denne behandling kan stå alene.

Cremer, Olier og Ekstrakter
Så snart man googler appelsinhud vælter det frem med mirakelkure. Jeg må indrømme, jeg har svært ved at tro det når jeg læser at en creme kan gå ind og smelte fedtet væk – helt spændende bliver det, når selvsamme creme, kan hjælpe, så fedtet bliver udskilt med urinen. Det ville i sandhed være et medicinsk mirakel! Jeg tror hurtigt, man kan købe sig fattig i mirakelcremer. En god bodylotion eller olie er jo nok ikke en helt dårlig ide, hvis man tørbørster og skrubber løs, men jeg har ikke fundet belæg for nogen, der umiddelbart kan afhjælpe appelsinhuden. 

Endelig er der vel bare tilbage at smile til sin appelsinhud, lad vær med at spænde ballerne på stranden og så få løbeskoene på igen...