søndag den 27. januar 2013

Søelefanter

Sovende søelefant på stranden


Mellem november og marts kan man ved Stillehavets kyst opleve søelefanter i parringskampe og med søelefant-babyer. Det er virkelig et besøg værd, hvis man nu er på de kanter. Det bedste spot kan man få ved at køre fra San Luis Obispo og ca. 1/3 af vejen på High Way One op mod Carmel. Der er en stor rasteplads, og skilte der viser vej fra High Way 1.

Der er også bygget et forsvarligt hegn, der beskytter både tilskuere og søelefanter, så det er trygt for både børn og voksne at nyde de voldsomme dyr!

Man skal dog være opmærksom på, at det kan være et voldsomt syn når de store dyr kaster sig over hinanden i kampene i vandet.

Men det er rigtig hyggeligt at se de store dyr ligge og gasse sig og sole sig på stranden, mens de sprøjter sand over sig selv med deres luffer.

Det kan også være godt at komme en dag med fralandsvind, for når jeg skriver, at de ligger og gasser sig, mener jeg de ligger og gasser sig i den værst tænkelige forstand. Hvis vinden vender "rigtigt" er man ikke i tvivl om, hvor dyrerne befinder sig på stranden, for man kan tydeligt lugte dem på lang afstand!




Kæmpende hanner i vandet

Det går nogle gange rigtig voldsomt til under kampene mellem hannerne...

Søelefant, der gasser sig og sprøjter sand på sig selv!