tirsdag den 5. februar 2013

Løbebakken fra Århus


Jeg savner min dejlige løbebakke der løber langs Marselisborg og op til travbanen. Jeg har aldrig været den type, der sprang op om morgenen og hoppede i løbeskoene med et smil. Jeg har mere været typen, der hovedrystende og tvivlende hørte på det, når nogen påstod, at de elskede at løbe! 

Men i Løbebakken, fandt jeg en ven! Jeg fandt glæden ved at løbe. Jeg stod op om morgenen, ja faktisk med et smil, og vaklede ud i skoven.

Reglen var jeg gik ud til skoven, og så løb jeg, så langt jeg kunne, til jeg ikke kunne mere. Derefter futtede jeg rundt på skovstierne, og løb og gik det jeg nu havde lyst til, men Løbebakken skulle altid forceres i løb. Hver gang jeg stod forenden og havde forceret, den gamle ven og stønnende kiggede mig tilbage, var det en sejr, og jeg begyndte faktisk at holde meget af at løbe... 

Nu leder jeg så efter en ny "Løbebakke"! En strækning, der vil føles som en sejr, hver gang den forceres og som er tilpas mennesketom til, at jeg synes det er rart at give den fuld gas, og ligne en kogt krebs med kvalme. En strækning, der vil føles som en gammel ven, når man ser den igen. Men sådanne skønne små løbestrækninger er svære at finde...