fredag den 4. januar 2013

Udsigt over Århus Bugten


Det er sært at have boet på en østvendt kyst og nu bo på en vestvendt af slagsen. Pludselig er solnedgangene de aller smukkeste, men havgusen er den samme. Dog må jeg sige, at Stillehavet er lidt vildere på sin egen måde, set i forhold til Århus bugt. Her er pilekaner, delfiner og sågar spækhuggere, bølgerne bruser ind og oversvømmer huse og biler. Jeg var ofte nede og soppe i havet, da vi boede i Hans Borges Gade, der virkede det så roligt og imødekommende... Stillehavet virker mere barsk og vildt. Da jeg var i USA for mange år siden, blev jeg flået ud af en bølge, tygger på og spyttet op på stranden igen af Stillehavet... Heldigvis var der en sød livredder med plaster og smil- men jeg har længe tænkt på, om det er Stillehavet, der har kaldt mig tilbage til USA fordi det fik smag for mig den gang - Så jeg har indtil nu varet mig for at hoppe i bølgerne...