onsdag den 19. december 2012

Når samfundet siger tak!

500 meter taknemmelighed tak!

Så kom julemanden til Seal Beach, og der var dømt juleparade på ægte amerikansk! Med snesprøjt, heste, hunde, pigespejdere i lange baner, kæmpe biler, en tro kopi af et skib fra Peal Harbor og alt, hvad der nu ellers hører sig til en juleparade.
Det der gjorde mest indtryk på mig, var taknemligheden! Seal Beach er en lille bitte by og gaden som paraden gik igennem er omkring 500 meter lang - 500 meters taknemmelighed! 

Folk klappede deres helte igennem gaden 

Forenden af gaden stod en mand med en mikrofon - han introducerede alle i optoget "Her kommer de Navy Seals, der slås for os i krig - og som passer på os alle sammen på stranden om sommeren i Seal Beach, så ingen børn drukner", "Her kommer politiet, der holder vores by tryg og sikker, og hjælper os med stort og småt", ja, tænkte jeg typisk amerikansk og alligevel meget rørende... Men så skete der pludselig noget, der fik klumpen i min hals til at svulme op "Her kommer hunde og katte, med de frivillige fra dyreinternatet", "Her kommer folkene fra isenkræmmeren, der holder åbent om søndagen og altid hjælper os, med at finde det rigtige værktøj", "Her kommer hjemmehjælperne, der passer sørger for byens ældre borgere", "Her kommer spejderne og deres frivillige ledere" og det blev ved og ved og vi klappede og klappede og takkede og takkede - og det var fantastisk, amerikansk og  meget rørende for en dansker, der slet ikke er vant til alt den taknemmelighed. For i dag var alle helte og folk klappede deres helte gennem hele gaden!
Tænk hvis alle byer en dag om året gik sammen og på den måde takkede alle, der ydede noget til lokalsamfundet? Se det var et rigtigt juleeventyr og det bedste er det virkelig skete - lige her i Seal Beach - GOD JUL!