søndag den 25. november 2012

Inger Christensen - Samlede Digte


Inger Christensen - Samlede Digte havde stået på min ønskeseddel længe, da min finurlige og fantastiske mor fik fremskaffet den, og gav den til mig fødselsdagsgave. 

Nu har jeg så endelig fået læst bogen. Hvad kan man sige, der findes ingen dansk digter som hende!

Det er en tung digtsamling at starte på og digtene hopper ikke ligefrem op i skødet på dig og lægger sig tilrette. De er som vin, de fleste børn ville nok spytte dem ud igen, mens voksne kan nyde deres rundhed og smag. Som vin smager de også bedst, hvis de står og ilter lidt inden du kaster dig over dem - og ikke hælder dem allesammen ned på en gang, selvom det kan være fristende!
Som små lette sommerfugle griber digtene om det svære, det sørgmodige og sågar det absurde og flyver ind sætter sig på hjernen af læseren. Da jeg læste Sommerfugledalen første gang, sad jeg undrende tilbage og følte mig nærmest kørt over. En klog kvinde (Nanna) fik mig dog til at læse den igen, og igen, og jeg fandt ind til rytmen, følelserne, stemningen og sommerfuglenes lette vingeslag. Nogen vil elske Inger Christensens skrivestil, andre jeg kender vil nok ikke, men jeg er i hvert fald vild med digtene!