lørdag den 13. oktober 2012

Praktisk Magi

Så nærmer vi os Halloween - aftenen hvor nettet mellem verdnerne er aller tyndest og dæmoner og hekse titer frem mellem almindelige mennesker...
Derfor er det på tide at finde Praktisk Magi frem igen og genlæse den. Jeg elsker simpelthen denne bog, om kvindelig intuition, om familiens stærke bånd og ikke mindst om kærlighed.
Bogen er meget langt fra filmen, den er ikke helt så magisk, og magien ligger mere og lurer som noget, man ikke helt ved, om er virkeligt. 
Jeg er vild med Alice Hoffmans måde at skildrer følelser og personer på igennem farver på himlen, blomster i haven eller varsler i vejret.
Jeg har læst denne bog mange gange og jeg bliver aldrig træt af den!