fredag den 20. juli 2012

Bagning af Burgerboller...







Så stod den på bagning af egne burgerboller efter opskrift af Mai-Britt... De blev super gode og Martin stod som altid for stegning af bøffer og kreation af selve burgerne ;O)

Ca. 10 stk.

50 g gær
3 dl lunkent vand
1/2 dl olie
100 g Fuldkornshvedemel
500 g Hvedemel
1 æg
3 spsk. sukker
1 tsk. salt

Pynt:
1 sammenpisket æg
Sesamfrø

Opløs gær og sukker i det lunkne vand - tilsat de andre ingredienser. Ælt igennem til dejen er g1at (det er når, den ikke er fuldstændig klistret mere). Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 30 minutter. Ud af dette kan du forme 10 store boller (eller flere små ;O)) Tryk dem flade på bagepapiret og prik i dem med en gaffel (Mai-Britt siger, man skal så GØRe DET med gaflen ;) !) Så Lader du bollerne hæve til dobbeltstørrelse, tildækket og lunt det tager ca. 40 minutter.
Så skal de pensles med æg og drysses med sesamfrø (man kan også helt droppe frø - som jeg gjorde ;O)). Ovnen forvarmes til 225'C (varmluft 210') og bollerne bages ca.10-14 minutter afhængig af, hvor mange du har lavet (størrelsen).