lørdag den 7. april 2012

Ved Vejen



I denne fantastiske roman af Herman Bang møder vi den stille, Katinka. Katinka er gift med den buldrende stationsforstander, Bai, der ikke synes at forstå hendes sarte og feminine væsen. Deres ægteskab er barnløst og passionsløst, og Katinka synes langsomt at syne hen bag gardinerne i den lille danske provinsby, hvor dramaet udspiller sig.

Men en dag dukker en fremmed op i den lille by, Hr. Huus. Katinka blomstrer op, Huus røre ved noget dybt i hende, noget Bai aldrig har kunnet nå ind til. Men deres kærlighed er en umulighed, nu hvor Katinka jo er gift med Bai.

Der er en særlig sødme og melankoli over Bangs forfatterskab. En melankoli, der driver nedover siderne i denne korte roman. Katinka, der står bag vinduet og ser det ene tog efter det andet kører forbi, uden aldrig selv at turde hoppe på et. Uden ord får Bang vendt alle normer og tabuer ud af stuerne og ind i læserens hjerte. Bang er en mester udi antydningens kunst og det er en nydelse at læse.

Man kan elske eller hade intetheden, stilstanden og kedsomheden i hans værker - personligt elsker jeg dem. Som en klog kvinde engang sagde til mig:
Der sker ikke en skid i romanen og alligevel sker der en helt masse…