søndag den 18. marts 2012

Se Dagens Lys


”Jeg vil hellere bakse med livet, og være ulykkelig end at have livet forærende”[1] dette citat slår i høj grad temaet fast for Svend Åge Madsens roman, Se dagens lys. 
Historien udspiller sig i et fremtidigt Århus, hvor alle hver nat tager en sovepille og herefter ved hjælp af transportbånd køres til et nyt sted, med nye mennesker og en ny identitet.
Ingen har den samme kone, mor, far eller forældre mere end en gang, og møder man sin ægtefælde fra dagen før, er det tabu at tage kontakt til vedkommende.  Menneskene i dette samfund er åbne og udadvendte. Fra de er helt spæde, er de blevet vænnet til at tage nye mennesker ind hver dag. De deler alt i samfundet, der er ingen, der ejer noget, da alle jo kommer til et nyt hjem næste dag, og der altid er hvad de har brug for. De har ingen rynker, da deres ansigt aldrig er fastlåst i den samme stemning to dage i træk. Men de har heller ingen identitet. Kedsomhed, ensomhed og kriminalitet eksisterer ikke i dette samfund, men det gør specialisering, genkendelse og kærlighed heller ikke.
Vi følger hovedpersonen, Elef, der en dag møder Maya. Maya, har taget nogle ting med sig, og ejer derfor noget. Dette sætter Elefs tanker i gang, og han kan ikke slippe hende i sin bevidsthed, selv om han hver dag vågner op med nye dejlige koner.
En dag møder han Maya igen, og hans trang til oprør mod samfundet vokser. Hele udskiftningen af identiteter styres af en stor computer, Madam Datam. Elef bryder derfor ind i Madam Datam, og arrangerer det sådan, at han får endnu én dag får Maya som sin kone. Da dagen er ved at være til ende, beslutter de sig for at flygte fra udskiftningssamfundet. Hvad der videre sker, vil jeg ikke fortælle. Men, jeg vil sige, at det er en helt fantastisk bog, Svend Åge Madsen her har bedrevet. Det er en bog eg er vendt tilbage til og har genlæst. Det er selvfølgelig sjovt, at den foregår i den by, man selv trasker rundt i hver dag, og dette gør universet mere troværdigt. Jeg bliver af flere omgange vred på personerne, og det må betyde de kom ind under huden på mig. Slutningen er efter min mening lidt søgt, men udover det er jeg helt vild med bogen. Det er en bog der bider sig fast og nægter at slippe en igen, når man først har læst den sidder den i hjernen som en burre.


[1] Se dagens lys, side 170 linie 17.