fredag den 9. marts 2012

Stegt Flæsk og God Chokolade


Sidste weekend var min svigermor, Anne Grethe, en tur i Århus – og hun inviterede os på Raadhuus kafeen http://www.raadhuus-kafeen.dk/, hvilket vi er meget glade for. Her fik jeg stegt flæsk, hvilket er en af mine livretter. Martin er mildest talt ikke begejstret for stegt flæsk, så det er ikke en ret jeg normalt lige står og laver til mig selv derhjemme. Derfor var min appetit på retten også særlig stor, og spiste jeg nok 10 stykker med stort velbehag (TAK SVIGERMOR - jeg nød hver en bid ha ha). 

Jeg synes nu allerede, jeg kan se det har sat sig på side benene. Faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, tømte jeg fadet med flæsk, hvilket jeg senere har fået bekræftet, er en meget stor præstation, jeg kun kan være stolt af. 

Martins mors kusine kendte en sjov lille kaffebar – vi alle skulle prøve: Dyrbys kaffebar http://www.dyrbys.dk/ – den ligger på Park Alle og kan varmt anbefales, den var virkelig hyggeligt og den varme chokolade smagte fantastisk. 

Alt i alt en god dag - med (måske lidt for meget) stegt flæsk og god chokolade ;)