mandag den 9. januar 2012

Eat, Pray, Love (but mostly eat)


I min læsegruppe blev vi også ramt af Eat-Pray-Love-feberen, og jeg kastede mig med stor hunger over fænomenet!
Bogen er en beskrivelse af den rejse, både indre og ydre, forfatteren, Elizabeth Gilberts, begiver sig ud på efter en hård skilsmisse.

Elizabeth vil rejse til tre steder i verden og være i tre måneder hvert sted. Hun starter i Italien (eat-delen), hvor hun spiser sig gennem hele det italienske køkken, og jeg må sige, at jeg i den grad spiste med. Den del ramte en nerve dybt i mit indre ha! Siden jeg besøgte Rom for første gang, har jeg været forelsket i byen og jeg ELSKER italiensk mad – så jeg var solgt, da jeg læste beskrivelserne af maden, romantikken i Rom og passionen for sproget… 

Elizabeths næste stop er en ashram i Indien (pray-delen). Igen rives jeg med af spiritualiteten, roen og eftertanken, og kunne nok godt lokkes til et ophold i en ashram, men jeg ville nok vælge Californien. Det ligger jo også lige til højre benet, når vi nu rejser til De Forenede Stater i tide og utide. Hun får dog Indien til at lyde fantastisk - så måske en dag jeg kunne logges den vej rundt om kloden. 

Til sidst ankommer hun til Bali (love-delen),  hvor kærligheden flyder udover siderne og uden at afsløre for meget kan jeg fortælle, at det er her hun finder kærligheden. Jeg var selv på rejse, i USA, da jeg læste bogen, og der er noget helt særligt over at læse en bog, om at være på rejse, mens man selv er på rejse. 

Jeg købte bogen på originalsproget (amerikansk ;)), og her må jeg sige, den ikke ligefrem er perlende. Selv for en der ikke har engelsk som modersmål, kradser sproget enkelte steder noget skingert i mine ører. Jeg ved ikke, hvordan den danske oversættelse er, men sproget og semantikken er ikke imponerende i den engelske udgave og det føles som om man snubler af sted indimellem. Måske er det min ordblindhed og to-sprogethed, der driller - smid en kommentar, hvis du elskede sproget i bogen (eller hvis du er enig med mig i det kunne bruge et lille nyk opad). 

Udover sproget er jeg vild med bogen. Jeg er vild med Elizabeths betragtninger af verden, hendes humor og ærlighed og de syrlige og sjove bemærkninger, hun får sneget ind hist og pist. Jeg elsker ideen om rejsen og historien, og jeg synes, hun får fortalt sin historie på en gribende og ærlig måde. Jeg kunne slet ikke ligge bogen fra mig igen, og den føles som ét stort dejligt krus varm te, man håber, aldrig vil blive tømt.