torsdag den 17. august 2017

Instagram love


Lad mig sige lige ud - JEG ELSKER INSTAGRAM! Jeg deler rigtig meget derinde og jeg foretrækker instagram langt over Facebook, der altid efterlader mig med sådan en lidt tør og brun-rød-smag i munden af galde og håbløshed efterhånden. Men jeg er lidt i tvivl, om jeg deler for meget, om jeg bør gøre min konto privat, eller om jeg bare skal tro på verden er god og fin. Der kan jo sagtens sidde en eller anden klammo og kigge på de søde feriebilleder af Mathilde. På den anden side, kan man jo langsomt blive deprim og paranoid af at tænke på det. Jeg har valgt at have den åben og blokke dem, der virker lidt sære - som russiske damer i meget lidt tøj, eller små piger i burkaer med maskingeværer i hænderne, eller mænd over 50 med lidt for mange jagttrofæer bag sig. 

Jeg elsker det polerede, det pæne, alt det mad der serveres i flotte farver i dybe skåle, de smukke kroppe, de smukke hjem, de smilende børn med perfekt hår og rent tøj, alt det lækre design, jeg er ked af det venner, men jeg elsker bare at dykke ind i Instagrams verden af perfekthed og detaljer --- jeg går faktisk med grumme tænker, om at u-følge et par venner, der sviner mit feed til med lidt for mange billeder af forfejlede lasagner og hverdagsbørn i crocs! Sorry friends - jeg skal nok like jeres billeder på Facebook - men lad mig beholde mit polerede verdensbillede på Instagram. Jeg gider ikke tænke på bunker af vaske tøj og kødsovs på Instagram. 

Verden er fyldt med atombomber og gamle mænd, der kvækker op om begravelser i Frankrig og racisme i USA. Faktisk er jeg gået så død i Verden og nyhederne, at jeg i sidste uge oprettede et abonnement på ELLE! Jep, ikke mere New Yorker eller Nature til mig - Jep, jeg planlægger faktisk at opsige vores Nature-abonnement og The New Yorker røg, da Mathilde kom - dens artikler er simpelthen for lange og træge til ammende mødre og småfolk i huset. Jeg gider ikke mere dommedag og globalopvarmning - hvis jeg skal læse om det, skal det være fra en lækker her-er-bære-dygtigt-mode-på-budget-vinkel og ikke Mathildes-børn-kommer-til-at-brænde-op-i-ørkenen-vinklen. Velkommen Elle og nu vil jeg lige ind og rydde lidt op på Instagram... Hvis du vil se mit polerede liv så kig her: https://www.instagram.com/majasofiekristiansen/

onsdag den 16. august 2017

Mathildes fest


Så er invitationerne sent ud og jeg er ved at gøre mig mentalt klar til, at jeg snart har en datter på 2 år! Det er så trygt, at hun kun er et --- et lille år --- og nu er hun snart 2! Jeg blev konfronteret med spørgsmålet om preschool i dag, det gav lige en lille ekstra klump i maven, for på et eller andet tidspunkt begynder hun jo i skole, og det er jeg slet ikke klar til lige nu - jeg mener, hun er jo kun 1 år --- lidt endnu.

De fleste af hendes venner begynder (som jeg har skrevet før) i preschool nu her, hvor de bliver 2 år - men jeg nyder nu at gå hjemme og vi er ude at lege hver dag med andre børn. Når jeg siger de begynder i preschool er det ikke den Danske 7-17-model vi taler om, deres mødre går fortsat hjemme og de er afsted et par timer 1-3 dage om ugen. Jeg er igen blevet spurgt, hvorfor Mathilde ikke skal det - som om vi har lavet et meget bevidst fravalg - men jeg ser det nok som mere et tilvalg. Jeg kan ikke helt se behovet for det, og slet ikke det der med at poste tusindvis af dollars i det... Jeg mener, hvis vi gik hjemme for nedrullede gardiner, kunne jeg se behovet for, at "socialisere" hende (det lyder som en hund), men vi ser så mange børn hver dag. Rent fagligt kan jeg heller ikke se, at hun ville få gavn af det - hun synger ABC-sangen med faderen, hver morgen for tiden, og viste mig i dag, da vi så et ur, at hun kan tælle til 12. Jeg synes faktisk, hun er for lille til, at vi sådan "flash-carder" hende (selvom jeg desparat forsøger at lære hende, hvem andre en Trump er!) og det er alt for tidligt at lære hende den lille tabel - det er fint hun elsker tal og bogstaver osv. og jeg elsker at læse med hende og lege - men synes ærlig talt at læringsmål og skemaer hører til, når hun bliver noget ældre. Jeg synes, hun skal have en masse fri leg og sjov i de næste 2-3 år og så må vi se, hvad vi finder på.

Nå men selve fødselsdagsfesten holder vi hjemme, med brunch, mimosaer og masser af snacks. Det er lidt udenfor normen heri Silicon Valley, hvor man normalt lejer en park eller noget at holde festen i. Sidste år havde vi øl og vand, og vi havde ikke skrevet sluttid i invitationen, hvilket faldt helt udenfor normalen - I år kører vi klassisk mimosa-drinks og har skrevet festen slutter 14.30.

Jeg har længe gået og tumlet med om festen skulle have et tema - de "hotte" teamer i år er: Unicorns, Mermaids og til nød flamingoer. Man kunne også køre et klassisk tema med Sesame Street eller prinsesser. Vi har næsten lige været til en tog-temafest for en lille dreng - de havde også de mest cool party favors (gaveposer til gæsterne) - det har sat lidt pres på mig. Jeg havde først tænkt, at de pis gider vi ikke - men nu leger vi med den Thomas tog bold og den togfløjte Mathilde fik dagligt, så jeg føler alligevel vi nok burde finde på noget...



tirsdag den 15. august 2017

Game of Thrones


OK, vi er altså lige nødt til at snakke om verdens bedste TV serie, der lige nu ruller over skærmen på HBO! Hele grunden til vi i vores hus vælger, at have HBO! Sorry Lise Nørgaard, men Matador er blevet overgået. Game of Thrones er så genial, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde - jeg elsker den serie! Lige fra første afsnit har jeg bare været helt solgt, og jeg kan slet ikke få nok. Skuespillet, kuliserne, storytellingen det hele fanger mig bare ind og jeg glemmer tid og sted - jeg glemmer Trump og atombomber, slankekure og krummer under spisebordet, og jeg nyder bare at se historien folde sig ud foran mig. 

Hmm, mon vi om 10-15 år sidder og griner over kvaliteten, som vi i dag gør lidt over Jurassic park, eller vil serien for evigt være hellig og genial som de gamle Star Wars film og før nævnte Matador? Jeg håber, den forbliver en klassiker og jeg glæder mig at opleve universet igennem virtuel reality! Jeg har bare lyst til at skrive en helt masse mere om serien - men så ødelægger jeg måske noget for en læser, der overvejer at give serien en chance —- gør det! 

mandag den 14. august 2017

Magisk Weekend

Kødboller og giraffer

Vores weekend har været fuldstændig magisk, den har også været spøjs og hyggelig. Fredag aften tog vi ud og spiste pizza og kødboller. Lørdag gik vi ud og spiste morgenmad på vores faste brunchsted Cafe Borrone, der varmt kan anbefales. Derefter gik vi ned i legetøjsbutikken, de har et rum med en masse scootere, cykler, gyngeheste og løbehjul, Mathilde prøvede dem efter tur —- og vi fik med list og snilde købt et styks fantastisk lyserødt løbehjul i fødselsdagsgave til Mathilde - hun er overbevist om, at der er lego i pakken. Så vi er muligvis nødt til at investere i en lille pakke med duplo inden fødselsdagen, da hun nu går og glæder sig over alt det lego ha ha.

Efter middagsluren var vi ude og spise frokost på Mayfield Bakery , der var næsten ingen mennesker og maden var virkelig elendig af en eller anden grund, så tror lige vi holder en pause fra dem. Nå, men den ene af de to grundlæggere af Google sad der med sine børn, må indrømme jeg da lige spidsede ører, da et af børnene spurgte ind til kønsdebatten, der verserer hos google i øjeblikket. Jeg må også indrømme, at jeg ikke anede hvem han er før Martin fortalte det - jeg var ligesom bedre til at spotte b-skuespiller fra cheesy tv-serier da vi boede i LA end til at genkende kendte investorer og grundlæggere af store virksomhedder heri Silicon Valley. Alle er super søde og nede på jorden heri dalen og det er rart i disse lidt vilde tider.

Om aftenen havde en af Martins kollegaer inviteret os til fest. De bor nord for San Fransisco og turen gik over Golden Gate Bridge(Video af os på Golden Gate). Deres hus lå højt i bjergene med udsigt ud over bugten, det var simpelthen så lækkert, hyggeligt og magisk. Hvert rum var indrettet til perfektion og det var som at gå ind i en fantastisk pinterest collage, så smukt og hyggeligt var det. Der var små haver nedad bjerget med glas pejse, der åbnede sig op for Mathilde, der elskede deres trapper og hunden Oliver, og sommeraftenen var lun og lys. Da middagen blev serveret var der dækket op i en have bag huset, der lignede den var lavet af små feer - der var tændt hundrede levende lys og små lanterner med lyskæder blandende sig med de levende flammer. Bordet var så smukt dækket og der var lagt tæpper ud på stolene, til dem der trængte. Mathilde var yngste barn, med 19-20 år op til næste “barn”, men hun satte sig frisk for bordenden og gik igang med maden. 

Søndag stod den på brunchgæster herhjemme, så Mathilde og jeg brugte morgenen på at få hjemmet til at ligne noget, der ikke havde været gennem et større jordskælv for nyligt, mens Martin købte ind. Martin stod for det meste af maden - dvs. jeg stod for croissanterne, de blev ikke helt som jeg havde forestillet mig. De skulle ellers bare ud af pakken, rulles og ind i ovnen - jeg glemte lige det der med at lade hæve inden ovnen, så de var meget små og tætte. Martins del af madlavningen blev fortræffelig. Vores gæster har en lille dreng på Mathildes alder og de hyggede sig helt vildt med at gemme sig mellem de små buske i vores have. 

Efter middagsluren brugte vi det sidste af eftermiddagen på at ligge ude på tæpper i haven og spise gulerodskage og nyde hvor dejligt vores liv er lige nu. 


søndag den 13. august 2017

At være Mathildes mor

At være Mathildes mor er det bedste i hele verden. At være Mathildes mor fylder mig med glæde og smil hver eneste dag. At være Mathildes mor betyder, man finder sneglehuse i sine sko og konstant har klistrede ris under strømperne. At være Mathildes mor betyder man bekymrer sig om, om nogen løber ud foran bilerne, hver eneste dag. At være Mathildes mor får en til at synge pegefinger, pegefinger, hvor er du? Med hindbær på fingrene, hver eneste morgen hele sommeren. At være Mathildes mor, kan få en til at grine så meget, at man hoster saft ud af næsen. At være Mathildes mor, kan føles som om en is-syl eksploderer lige under navlen og hele verden går i stå i et sekund, når man kan hører nogen falder inde i stuen mens man sætter et kaffekrus i opvaskemaskinen. At være Mathildes mor, betyder man bliver mødt med verdens bedste smil hver morgen. At være Mathildes mor er det bedste, der nogensinde er sket mig!

lørdag den 12. august 2017

Sommerlæsning


Der er altid så mange bøger, jeg gerne vil have læst henover sommeren, men jeg når det næsten aldrig. Lige nu læser jeg Z: A Novel of Zelda Fitzgerald. Jeg er ikke rigtig kommet ind i bogen endnu - men den er til vores dejlige mødre-vin-bogklub, så håber jeg kommer ordentlig i gang. Eller faktisk kommer jeg der mest for vinen og selvskabet, og er sprunget lidt let henover læsningen nogen gange.

Men i sidste måned læste vi Bet Me af Jennifer Crusie - den er på en gang super sød, cheesy og meget chick-lit-agtig, men den er også bare skøn og let læselig. Bogen handler om Minerva Dobbs, der efter at være blevet droppet af sin kæreste (på en bar!), fordi hun ikke vil gå i seng med ham, opdager, at han væder med den smukke Calvin Morrisey, om hvorvidt Calvin kan forføre (=sex) hende på en måned. Dobbs står selvfølgelig lige og mangler en date til sin søster bryllup og overvejer at udnytte den smukke Morrisey. Hun beslutter derfor i første omgang til at gå ud med ham og være modbydelig for at straffe ham for vædemålet - det bliver naturligvis til flere dates og langsomt rulles hovedpersonerne ind i et netværk af vædemål og sære dates. Hele bogklubben elskede den, og det blev også den første bog jeg fik læst rigtig færdig inden selve bogklubbmødet, da den faktisk slet ikke var til at stoppe med igen. Lidt som med en pose guldkarameller - du ved, du ikke helt har godt af det, men det føles bare så skønt, at du lige nupper en mere, og får helt dårlig samvittighed over noget så usundt føles så godt. Men den er virkelig en feel good cheesy romance agtig bog, og hvis du vil give dig selv en treat så skynd dig at få fat i bogen inden sommeren er forbi. 

fredag den 11. august 2017

Trumpherne og Henrik af Danmark



Så bliver der Trumphet rundt i det hele igen og igen. Jeg forsøger at holde mig ude af politik for tiden - jeg får sådan en grim jordslået smag i munden af det og meget ondt i maven over det. Men den anden dag stod der to unge kvinder ha ha kvinder på min alder - og forsvarede Trump fra en lille bod uden for vores lokale dagligvare butik. De mente Trump var bedre end krig med Rusland, for USA ville tabe... Jeg tænker, hvis det er de to scenarier jeg kan vælge imellem er jeg nok også klart for Trump - men jeg synes ikke at kunne mindes Hillery gik på valg med løftet om en krig mod Rusland?De mente,vat bankerne var fjenden og ikke Trump. De humfede og rullede øjne over Trump og lydklippet, hvor han lige diskuterer sexuelle overgreb bag i en bus, som om han talte om et håndtryk. De mente, jeg var hjernevasket af medierne, og at Europa faktisk elsker Trumpherne. Konfronteret med, at det ikke lige var det jeg så, når jeg slog op i europæiske medier, sagde de, at de medierne i Europa var fake news og hjernevaskede Europæerne. Da jeg spurgte til, hvad den samlede Europæiske mediebestand dog skulle få ud af det - kunne de ikke umiddelbart svare. Det har jeg en hel del holdninger til... Jeg gav den unge dame hånden og sagde tak, da jeg traskede videre. Hun vidste mig, hvor svært det bliver for America at nå sammen på midten igen ovenpå Trump - at vi simpelthen taler to helt forskellige sprog. Nå nu ruller jeg mig lidt ud, med mit store politiske vid ha ha...

Først må vi lige tage Rusland og Junior Trump - det var efter min overbevisning ikke, jeg gentager IKKE dumt at dele de kompromiterende e-mails på twitter. I scenariet, hvor New York Times var kommet i besidelse af dem, og var klar til at gå i trykken, var det da det smarteste han kunne gøre. Det havde været en hel anden og meget større sag, hvis det var medierne, der havde offenliggjort de e-amils - nu havner den bare i sager af uerfarenhed og inkompetance. Selv den gode John Oliver og Mr Colbert bed på limpinden og gjorde det til en sag om juniors stupiditet mere end en sag om ulovlig indblanding af ruserne i det Amerikanske valg.

Spicy og Mucci, ja, det lugter af kaos og er bare med til rulle hjulene i en medie maskine, der rapporterer om det Hvide Hus, som var det en boksekamp. Spicy virkede lidt som en stakkel og Mucci virkede som lidt en nar - der forlod kone og ufødte barn for... Ja, for hvad egentlig?

Mange dansker griner lidt af Trump og sammeligner ham med Prins Henrik, der i øjeblikket føre sig stærkt frem på slap line i SE og Hør - lad ham dog være, selvfølgelig kan han ikke være lige mand/dame med Margrethe - hun er jo dronning. Så skulle vi finde et lille koldt og regnfuldt ørige han kunne regere over eller hvad? Jeg elsker kongehuset og synes bare Mary virker så sød og sympatisk. Jeg ville også gerne have beholdt grevinden på overførselsindkomst, jeg er helt oprigtigt vild med hende. Hun gav kongehuset det første evertyrstøv i min lille verden, da hun giftede sig med lange prinsen. Nå, men her kommer en lille tirade omkring Henrik og Trump. Det kan ikke sammenlignes - Trump er ikke bare en gammel mand, der tosser lidt rundt og så kan vi grine af det eller ignorere det.

Jeg har virkelig haft problemer med at sove efter Trump rigtig rullede sig ud overfor Korea. Jeg er bange for Trump. Jeg er lidt ligeglad med, hvor Henrik bliver begravet, men jeg er rædselslagen for de klimaforandringer, der kommer i kølvandet på Trumps vanvittige klimapolitik. Jeg er bange for, han taber hovedet og vi får atomkrig med Nordkorea. Jeg er bange for, han ikke evner at hjælpe, hvis Mathilde og jeg løber rundt i strålingsvarmen med vores tøj brændt af og har brug for mad, vand og ly, mens Martin er fanget i San Fransisco. Jeg er bange for, han ikke aner, hvad han skal gøre næste gang et af de store jordskælv rammer her i Californien, eller hvordan han skal reagere under et terror angreb. Selvom Bush var vokset op med politik i blodet, slog det ham alligevel ud, og med Trump har vi en mand, der end ikke kan holde hovedet nogenlunde koldt, når han læser Twitter.

Men jeg kan ikke gå og være bange, jeg er nødt til at komme videre og leve i det nu, der er lige foran mig. Her går det faktisk OK, altså lige her hos mig. Vi har mad og et dejligt hjem, Mathilde trives, Martin er glad for sit nye job og jeg får lov at lave lige det, jeg drømmer om hver dag. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er 25 grader udenfor - så livet er ret skønt. Men lad vær med at sammenligne Henrik og Trump - for det er ikke det samme. Hvis du læser med fra Danmark, så smid endelig en kommentar om mediebilledet i Danmark anno august 2017 - griner man stadig bare af Trump?


torsdag den 10. august 2017

Efter ferie-opstart og havreklatter


Det er ikke meningen det her, er det?! Altså med børn og institutioner og grædende mødre, hvis hjerter bløder udover blogsfæren. Nu har jeg læst flere hjerteskærende indlæg på Facebook og diverse blogs om, hvor kede af det børnene (og mødrene) har været over at skulle opstarte igen i vuggestue efter ferien. Jeg kan næsten ikke rumme det. Jeg er så super priviligeret, at jeg bare kan gå hjemme med Tyttebæret til hun selv er klar til pre-school, kindergarten, skole eller hvornår vi sender hende afsted. Tænk, at jeg har muligheden og bare lige har en babysitter en gang om ugen. Jeg savner nogen gange mere tid til at skrive og til mig selv - men hold fast, hvor jeg dog nyder tiden som "hjemmegående" skriver.

Jeg ville ikke undvære alle de fantastiske stunder med Mathilde, hendes første skridt, da hun for første gang hev sig selv op og stå i et bordben, alle hendes grin og sjove ord, alle knusene og kyssene, alle de små bøger vi læser, hendes fantastiske væsen og vores ture sammen ud at opleve verden - for hende første gang, for mig er det som at se hele verden igen. At røre ved græsset og blive bange for fluer, at undre sig over følelsen af et blad og finde ud af roserne stikker, at glædes over følelsen af sand mellem fingrene og bare nyde at være. Livet er simpelthen så fantastisk og finurligt med Mathilde, at jeg ikke ville bytte for alverdens titler og penge. Jeg synes samfundet er så mærkeligt indrettet, at mange forældre aldrig får den gave, det er at se børnene udvikle sig dag for dag.

I dag blev jeg igen konfronteret med spørgsmålet,  da der tikkede der endnu et jobtilbud ind i mailboksen, fra en af de store heri Silicon Valley (Google, Facebook, Apple osv.). Det lyder vildt imponerende, men det er det ikke, de fleste, der bor her får dem hele tiden - der er super meget mangel på arbejdskraft og firmaerne vil meget gerne have folk, der kan skrive på dansk. Men lige nu er jeg ikke interesset i et 8-4 job - jeg ville slet ikke kunne klare at aflevere Mathilde lige nu, for mig er hun stadig super lille. Det hjælper nok også, at jeg ville skille mig vildt ud i vores omgangskreds, hvis Mathilde skulle fuld tid i institution. Der er én pige i vores omgangskreds her, der har gået on/off i institution - ellers går alle vores venner hjemme (enten mor eller far). Nu her hvor de bliver to, er der flere der starter i pre-school, altså bare 2-4 timer om ugen.

Jeg kiggede på vores kalender for august - for jeg tænkte pludselig åh åh berøver jeg nu Mathilde en masse udvikling ved ikke at sende hende afsted - Mandag har vi storytime hver formiddag på det lokale bibliotek, Tirsdag står den på gymnastik, Onsdag kommer vores søde babysitter og leger med Mathilde hele formiddagen oftest i parken, Torsdag går vi til musik, og Fredag er vores hygge-hjemme-bage-badebassing eller maledag - så lige nu ville jeg slet ikke vide, hvornår jeg skulle presse pre-school ind i vores skema - eftermiddagene går med modellervoks, fingermaling, leg med vand, bygning af papkassehuse, læsning af bøger og alt muligt andet sjovt vi finder på. Jeg har længe haft en plan om at lave så nogle sunde havreklat pandekager, jeg så en eller anden super sund helse person poste på deres instagram - men nu kan jeg ikke huske hvem? Smid en kommentar, hvis du kender en opskrift på havreklatterne.

onsdag den 9. august 2017

Min hat den har to huller

Som jeg skrev i går, fik jeg en ny hat i weekenden. Det vil sige, ikke en hat jeg rigtig kan bruge til noget. Mens vi travede rundt og forsøgte at få lille bæstet til at slumre ind, gik vi forbi en hattebutik og vi skulle da lige ind og snuse. Jeg har længe ledt efter en hat med sådan et bånd under hagen, så jeg ikke mister den i blæsevejr. De har så mange fine, og jeg kigger og kigger - efter at have vendt en 20-30 stykker om, går jeg op og spørger den nydelige unge herre ved kassen, om de har nogle med hagebånd (der ikke ligner den Manden med den gule hat render rundt med). Han siger, det har de ikke, men men men han kan bare lige lave to huller i af de hatte de har, så kan jeg bare selv sætte en snor i. FEDT, siger jeg og finder en fin stråhat med et kæmpe sort sløjfe og spf 50. Hans makker bag kassen virker lidt mere skeptisk, men jeg nære stadig et håb og køber hatten og overlader den i den unge herres kyndige hænder i de 15-20 min det skulle tage. 
20 minutter senere sendes Martin ind efter hatten, mens jeg forventningsfuldt traver rundt udenfor og forsøger at få Mathilde små øjne til at lukkes til eftermiddagens lur. Hatten er ikke klar, der hersker en helt anden stemning i butikken, roen og den gode stemning synes forsvundet og der kommer til at gå 20 min mere fortæller Martin. Vi går videre med Tyttebæret og aner nok en vis form for uråd her. Mathilde nægter purer så meget som at få vippet sædet bare en millimeter bagover og vi beslutter her at køre hjemad. På vej hjem holder vi lige ind, så vi kan få hatten med - jeg springer ud, mens Martin og en NU SOVENDE  Mathilde kredser i bilen udenfor (der er ingen p-plader). Da jeg når butikken er den ene ved at ringe op til noget læge-værk med en finger der er kommet til skade kan jeg høre, han sidder ude bagved, mens den anden med et undvigende blik slynger en hat over disken til mig. Jeg kigger ikke så nøje på hatten, men skynder mig bare ud i bilen igen. Da vi sidder på motorvejen, kigger jeg nærmere på hatten —- sløjfen synes mindre, den føles mere som af plastic end strå, og jeg undrer mig over, at en 50 spf hat, lader så meget lys slippe igennem skyggen —- HA! Det er slet ikke den oprindelige hat!!! Denne her har ingen spf og sløjfen er helt klart mindre!!! Hvad historien så er på den forbyttede hat finder vi nok aldrig ud af - men jeg donerer nu nok den nye hat til genbrug, da jeg går meget op i spf'en er i orden på mine hatte. 

tirsdag den 8. august 2017

Weekendens strabadser

Fik slet ikke skrevet om vores herlige weekend i går - fordi jeg var så optaget af at svine diverse sportsgrene til. Nå, men altså lørdag var totalt slappe af dag, vi spiste brunch på http://mayfieldbakery.com/cafe et super hyggeligt og børnevenligt sted trods hvide duge og hipstermad galore. Mathilde og jeg tøffede så rundt i Standford Shopping mall, mens Martin blev klippet og hun er bare så sød. Hun er nu blevet en meget bestemt dame med meninger om alt og tjaa hun ville simpelthen hverken eje eller have noget af tøjet i baby Gap. Til gengæld fandt hun et par orange crocks hun bare måtte eje, dem fik hun ikke. Både hendes far og jeg har meget meget stærke holdninger til crocks, de er rædselsfulde og vi vil ikke have dem i vores hjem! Sorry, hvis du er den glade ejer af et par crocks - men kønne er de altså ikke. Om aftenen tog vi på http://www.aryarestaurant.com/#welcome og jeg fik en af de bedste bøffer jeg nogensinde har smagt! De var super søde på sådan en lidt Monty-Pyton-agtig måde, hvor det hele kom til at virke lidt komisk - men det var lige hvad vi trængte til, et rigtig godt grin, så det var bare super. Bag vores bord sad et par og forsøgte at være meget romantiske. De fik tændt op i ilden i sådan en glas pejs lige ved deres bord og sad som to røde krebs og svedte, mens de stirrede hedt på hinanden. Det lykkedes kun Mathilde at kaste to ting over til dem, og skrige dem ind i hovedet med sin mest skingre stemme et par gange, så alt i alt en stor succes. 
Søndag er der jo morgen yoga i parken kl.8, så jeg travede glad afsted. Der kom dog kun mig og en god dansk veninde —— så vi sad bare og snakkede på vores yogamåtter i solen og nød stilheden og de store grantræer. Vi overvejede kort at stikke af til nærmeste spa og få ordnet negle - men jeg havde ikke helt lysten, da jeg var væltet ud af sengen og derhen. Martin og Mathilde var også kørt efter danske rundstykker - så dejlig ting at komme hjem til. Jeg havde store planer for søndagen, både Mathilde og jeg manglede tøj og Martin ville gerne sidde og læse/arbejde lidt på en cafe. Så vi drog efter morgenmaden afsted til Santana Row nær San Jose. En rigtig hyggelig shopping gade. Vi startede med at finde en masse tøj til Mathilde, som hun kunne lide - blandt andet et par leggings med kattehoveder, der måske ikke lige var forældrenes smag, mens som hun elsker. Så skulle vi bare rulle hende i søvn og Martin kunne sætte sig med en kop dejlig kaffe, mens jeg fandt lidt tøj til mig —- ha ha ha, Mathilde nægtede at sove. Jeg fik mig en hat — men den historie følger lige senere. Klokken 15.00 smed vi håndklædet i ringen og kørte hjem. Mathilde sov hjem i bilen i 45 min og nægtede så at sove mere. Om aftenen spiste vi på Darbar Cuisine —- en af mine absolut ynglings restauranter i Palo Alto, super god indisk mad og en hyggelig stemning. Det er simpelthen så dejligt bare at slappe af og hænge ud med de to søde i weekenden. 
Her sidder Mathilde og charmerer hele restauranten.