torsdag den 19. oktober 2017

#MeToo


Wow, denne her kampagne har virkelig sat noget igang - jeg føler en hel ny verden åbner sig - tænk, jeg er ikke alene om at gå og være bange ind imellem. Så mange kvinder har rakt ud både online og off line, tusindvis af oplevelser, det er ikke kun mig, der oplever det! Min oplevelse på mange af de danske facebook-tråde er dog, at der stadig lige skal en mand ind og forklare, så lad os tale lidt om det:

1) Det sker jo også den anden vej, hvorfor er det kun kvinderne vi taler om?
Fordi, det er præmissen for denne kampagne min ven - jeg er utrolig ked af dine følelser er såret og du som mand føler dig overset, er mit første råd, at skynde dig at sætte #metoo på din facebook. Prøv derudover, at tænke på kampagnen som værende rettet mod alle de kvinder, der har diabetes - det er sjovt, at den slags ikke får tusindvis af mænd til tasterne omkring alle de hanskønsvæsner, der også er ramt -- og for de fleste giver det god mening, at mænd måske ikke lige inkluderes, når vi forsøger at vise verden, hvor mange kvinder, der egentlig har diabetes - også selvom det er vigtigt at se på diabetestendensen hos mænd også.

2) Det er ikke alle mænd, der forgriber sig på kvinder!
Nej, det er det da heldigvis ikke - og det tror jeg da, de fleste nogenlunde normalt begavede kvinder også har opfattet - ellers tror jeg, vi simpelthen var flyttet ud på en øde ø. Det er jo heller ikke alle, der kører på cykel uden hjelm - men derfor er kampagner vel ok at stable på benene for dem, der så gør eller hvad? Vi må hermed kun lave kampagner om noget ALLE gør?

3) Det demoniserer mænd!
Ved at pege på hvad mænd foretager sig, hver dag rundt om i lille Danamrk? Det gør lidt nas at få åbnet øjnene for os alle sammen uden at kunne trække den-brune-mands-land-kortet. Men kære mand bag tasterne, vi demoniserer jo heller ikke alle bilister gennem kampagner omkring sikker kørsel - de fleste af os dater jo videre, gifter os og får sågar børn med en mand - eller sætter os i bilen igen - så vi kvinder ser nok ikke dit køn helt som djævlen selv. Hvis du føler dig så dæmoniseret, så prøv at kig indad, har du selv været upassende eller er du blevet seksuelt chikaneret og er det det, der får dig til tasterne - at du nu føler dig demoniseret? Hvis ja, så brug lige en dag eller to på at tænk over hvorfor og skriv det ned.

4) Det slår splid mellem kønnene!
Jeg hader ordet kønskamp - fordi det lyder som om, vi slås om et stykke landjord og en af kønnene uværgeligt taber kampen. Mænd taber jo ikke, ved at kvinder får en lige løn, lige vilkår og kan gå mere trygt på gaden. Virksomhederne skulle nok kunne køre rundt selvom alle fik lige løn, og mændende, der ellers er til det, ikke længere havde helt så frit spil til gramserier, cat-calling og hvad der er værre. Jeg tror på begge køn vinder på den lange bane, hvis vi tør italesætte problemerne.

5) Jamen, hvad med alle de kvinder, der godt kan lide et kompliment eller tænder på det?
Jamen, hvad med de kvinder, der tænder på SM, hvorfor kan jeg ikke gå omkring i gågaden og svirpe med min pisk?  Når din kone står og hænger ud i jeres hjem, finder hun det måske tiltrækkende, at du presser dit køn mod hendes bagside - men det gør en 16 årig pige i bussen næppe. For alle de kvinder og mænd, der tænder på at blive begramset af fremmede findes der jo klubber og p-pladser, hvor man kan mødes - DR har lavet en dokumentar, jeg engang så men ikke kan huske navnet på - så du må kunne google dig til, hvor du kan finde kvinder, der også synes dit lem er sjovt. Derudover tror jeg ikke helt, du har fattet forskellen mellem et kompliment og chikane - måske har det svært ved at synke helt igennem hos dig - så lad mig prøve at give et eksempel på et kompliment: Da jeg lige mødte Martin og vi var ved at lære hinanden at kende, kan jeg huske, jeg stod og stirrede smilende op på han og han hviskede, at jeg havde de smukkeste øjne - det var rart og dejligt og varmede helt ud i tæerne - det er sådan man giver et kompliment --- at råbe, at man vil voldtage nogen ud af en bilrude, mens man køre forbi er knap så meget et kompliment. Jeg gik omveje i Århus, fordi jeg ikke ville forbi de huse, der var ved at blive restaureret - jeg magtede ikke, at få tilråb og få ødelagt min dag af håndværkernes tilråb. Jeg hader det - det gør mig bange og det gør mig ked af det - selv om "God røv!" er venligt ment. Prøv at forestille dig 10-15 2.5 meter høje skæggede kvinder, du ingen seksuel interesse havde i råbte af dig?

6) Det er bare så noget feminisme pis!
Hmm nu er jeg en hjemmegående lettere konservativ husmor, der bare gerne vil kunne færdes i verden uden hele tiden at være skide bange for dit køn - kan vi starte den der? Jeg hælder til pro-life, men synes kvinder i høj grad burde kunne bestemme over, hvem der lige skal svinge deres lem i ansigtet på dem i al almindelighed og bestemme over deres krop og hvem der griber dem hvor. Ja, kvinder bør sågar også få lige løn for lige arbejde heri 2017, hvor vildt det end lyder - og hvis du tilnærmelsesvis er enig, så er du jo også feminist min fine ven!

Tjaa, det er i hvertfald skræmmende, at jeg stort set ikke kender nogen kvinder, der ikke har prøvet en eller anden form for sexuel chikane fra en mand. Faktisk synes jeg, det er OK, at det store tavse flertal af mænd, der ellers lader stå til, krymper sig lidt - de fleste kvinder lever med den lille frygt i baghoved, hver eneste dag.

tirsdag den 17. oktober 2017

Coursera og hjernegymnastik

Jeg vil bare lige slå et lille bitte slag for denne hjemmeside: https://www.coursera.org/ her findes tusindvis af gratis kurser fra fantastiske universiteter. Jeg har ikke selv prøvet dem endnu - men har planer om det, når jeg en gang er færdig med mit certificate i skriverier. Jeg kan mærke, jeg er nødt til noget at rive i mentalt, ellers bliver jeg sådan en, der sidder og kommentere på facebook og bare er rigtig træls for mine medmennesker.

Ja, jeg tog jo en lang sommer pause fra Berkeley og nød at være kreativ med Mathilde og lave kødsovs og paste til Martin - men jeg fik godt nok også lige fundet min indre facebook-skriver frem og svaret på meget sært og surt. Jeg kan mærke, min hjerne bare er nødt til at have ny viden sprøjtet ind med jævne mellemrum for, at jeg ikke ender som en sur gammel kæ...ing, der sidder og spytter spydighedder ud i æteren. Mange af kurserne er faktisk helt gratis og der er simpelthen så mange spændende emner at vælge imellem. Det er lidt som at kigge i et BR-katalog for min voksne hjerne - hvad skal vi lige dykke ned i af spændende lege og eventyr.




søndag den 15. oktober 2017

Mormor, Golden Gate og masser af røg


Så har min skønne mor været på besøg og det var noget af et besøg! Vi var Zoologisk have, vi var i legetøjsbutik, hvor Mathilde fik det mest fantastiske Halloween Costume og vi kørte op til Golden Gate Bridge og nød solen. 

Da vi kører mod broen overflyves vi af jetjagere, der tegner hjerter med deres røg - de flyver så tæt ned over os, at bilen ryster. Da vi rammer broen er alt magisk - tusindvis af hvide sejl hilser os fra havet, jetjager buldrer over os og solen skinner fra en skyfri himmel. Vi kører opad vores gamle udsigtsbjerg og når P-pladsen på toppen og lige efter vi er vinket ind lukker de bommen efter os - så er pladsen fyldt. 

Vi stiger ud og når, at opleve det sidste af air-showet herfra - bemærk lige de 4 jetjagere på vej mod broen ude i højre side af billedet. Det er virkelig smukt og magisk. Men mormor skal opleve mere Californien - kæmpe ildebrande hærger nord for San Fransisco i øjeblikket - efter nogle dejlige dage i det fri, vælter røgen pludselig ind over os i Silikon Valley og vi må søge ind og lukke døre og vinduer. 

Vi har været i totalt lock down i nogle dage - en god venindes mand kører to times væk, og henter hepa luftrensere til vores to familier efter vi har siddet i de skadelige partikler et par døgn. Vi overvejer sågar at tage væk - men efter at have snakket med folk i Seal Beach, hvor det nu også er helt røgforurenet. Det var så dejligt at have mormor til at lege med Mathilde og underholde med modellervoks og leg - når vi ikke kunne komme ud.  

Jeg har nok ikke været helt den bedste vært, da alle vi mødre sad og smsede på livet løs og luftfiltre og partikler og lungevæv hos små børn. Det har og er virkelig været tæt på - folk er døde og hjem brændt ned lige der, hvor vi ellers kører op på picnic og hygger os. Vi har været på en af vores livs bedste ferier i Napa Valley og det er svært ikke at græde over alle de triste historier. Her går vi blot og kæmper med røgen - selvom der er kæmpe brændfare overalt - så håber vi ikke, vi kommer til at opleve ilden her. 

Mormor tog dog det hele med godt humør og er nu igen vel hjemme i Danmark og meget savnet her. Vi glæder os så meget til at se hende snart igen og Mathilde håber meget på det er hende, hver gang det banker på døren. Mathilde snakker også meget om, at hun gerne ville have været med hjem til morfar - men lige nu nøjes med at ringe til ham fra sin blå plastic telefon. 

tirsdag den 10. oktober 2017

Mit barn er altså ikke mit guld?!

Undskyld, men jeg får simpelthen sådan en let eksem og en stor trang til at klaske dig lige midt på munden, når du kalder Mathilde for "mit guld!" Bare det at skrive det giver mig sådan let forhøjet puls og røde knopper på halsen. Hun er !"#€€%% IKKE MIT GULD - HUN ER MIT BARN.

Ikke nok med det lyder sådan lidt landligt, mindre begavet og ja, sært at kaste sig over den slags sære slangudtryk, når du taler om andre folks børn, så er det også bare dybt nedværdigende. Guld er en handelsvare - det er ussel mammon, det er det jeg lader ligge tilbage, hvis robotterne kommer og vi skal flygte til Mexico over hals og hoved. Mit barn er ikke en sæk dollarsedler, hun er ikke en handelsvare og så er hun iøvrigt så meget mere værd en guld. Fint, hvis det er det du gerne vil kalde dit eget afkom - men Mathilde er min musling og sådan er det. Nu vil jeg kaste mig over et par andre first world problems og lade guldet ligge lidt. Men stop nu dig selv med det der "dit guld"!

søndag den 8. oktober 2017

Store bognyheder!




Jeg har skrevet om "Det Gyldne Kompas" af Philip Pullman før, det er jo en af mine ynglings bøger! Faktisk er hele serien genial og hvis du ikke allerede har læst om Lyra og hendes eventyr i Oxford, så se at kom igang. Nu er der nyt omkring bogen! Der kommer et bind mere i serien "Book of Dust", den foregår før selve det Gyldne Kompas starter - men jeg er helt oppe og ringe og glæder mig så meget til at fingrene i bogen.

Det er et fantastisk univers og jeg slugte det virkelige Oxford råt, da vi besøgte det i 2014 - jeg mener Oxford er meget speciel for alle fantasy fans og jeg er glad for at have besøgt det. Men lige nu glæder jeg mig bare så meget til at få fingre i the Book of Dust og høre om Lyra's forældres fortid.

torsdag den 5. oktober 2017

Skår og kærlighed

Lige så fantastisk som min mor er til at få fat i de smukkeste ting - lige så elendig er hun til det der med at pakke dem ind. Nu hvor hun er her - er jeg nødt til at drille hende lidt. Hun havde jo kæmpet sig igennem Søstrene Grene og fundet en masse smukke ting til mig, som hun så efterfølgende sendte som en sød gave - problemet er bare min mor ikke helt forstår sig på indpakning og pakning generelt. 

Det, der ankom til vores adresse, var en stor bunke skår, der raslede rundt i en kasse. Jeg er meget glad for hun sendte et billede af tingene inden hun sendte dem - for ellers villle jeg tro, det var en sær joke eller trussel med alle de skår - Nå, pyt - glasskårne er fejet op, gulvet trængte til en vask og så når jeg måske en tur i Søstrene Grene næste gang vi besøger Danmark. Det er tanken, der tæller og nu vil jeg bare nyde, at have min fantastiske mor hos mig! 

tirsdag den 3. oktober 2017

Ørnen kommer - ørnen er snart landet

Så er mormoderen på vej og vi glæder os så meget til at hente hende i lufthavnen senere i dag - det er både godt og skidt at have et ocean imellem os. Jeg føler, det har givet os et meget stærkere og dybere forhold - vi taler mere, når hun er her - vi er mere intenst sammen, når vi er sammen og jeg elsker hendes besøg (og også at være alene med Mathilde, når hun rejser igen ha ha). Men jeg savner hende jo i hverdagen, det der med lige at kunne stikke forbi til kaffe en lørdag formiddag. 

Alligevel føler jeg, vi får mere ud af hinanden, når vi har så lange mellem os - vi kan sende hele vores humør med en emoji - vi kan ringe på alle tider af døgnet, vi kan række ud gennem en tynd tråd af internet og tørre tåre væk, og vi kan le sammen gennem breve af papir. Jeg har virkelig en fantastisk mor -og jeg elsker, at hun også er så god en ven.

Lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til at være sammen med min mor - til at spise frokost, hænge ud og se hende lege med Mathilde. Til at snakke til langt ud på aftenen og drikke lakrids-te og se månen stå op. Jeg håber at kunne komme lidt i gang med at løbe mens hun er her ha ha - så kan min mor lege med Mathilde, mens jeg lige nupper en lunte tur rundt om bloggen, nu har både læge og fysioterapeut sagt OK. 



søndag den 1. oktober 2017

Det glæder jeg mig til i Oktober

Hurra, en helt ny måned er netop skudt igang og der er så meget at glæde sig til og over - efteråret er landet, bladene dufter nødeagtigt og vejret er perfekt til te og gode bøger.

 Jeg glæder mig som et lille barn til Halloween, vi holder kæmpe fest herhjemme for alle Mathildes venner og deres forældre. Jeg elsker at holde fester og jeg elsker at se alle ungerne hygge sig. Jeg har købt rigeligt ind af skeletter og edderkoppespind - jeg ville gerne have haft et fuldt størelse skelet i en af vores havestole, men nu må vi se, om jeg når at finde et billigt et.

Min mor kommer på besøg heri starten af oktober og det glæder jeg mig bare så meget til. Jeg glæder mig til at se hende lege med Mathilde, til lange snakke og frokoster, hvor alting bliver vendt og til at pynte op til Halloween med hende. Min mor var også med til at pynte hele huset op sidste år, så nu er det jo nærmest fast tradition, at hun skal være her og pynte med. Jeg glæder mig til at sidde med min mor og Mathilde og klippe Halloween pynt og til at ligge sidste hånd på vores udklædning.

Det er jo også første år Mathilde rigtig kan gå med ud og trick or treate - i byens lille butiksgade vil alle butikkerne være fyldt med udklædte voksne, der deler slik ud i weekenden op til Halloween og der skal vi da ned og parade rundt. Jeg er så følsom, at jeg bare ved, jeg vil skulle stå og blinke tårerne væk over, hvor søde alle børnene er. Desværre er det først efter min mor af taget afsted, så jeg må se om jeg kan få taget rigeligt med fotos.

Jeg glæder mig også bare over efteråret og over bladende skifter farve til gylden og orange - det er så smukt og vores gade er helt fyldt med træer, der laver de mest fantastiske røde og orange stjerneblade. Dem skal vi have samlet og klistret op på papir her i oktober.

Jeg ved godt det er at tage glæderne meget på forskud, men der er jo også måneden, hvor julegaver indkøbes, julekort trykkes og nisserne så småt flytter ind i varmen hos os efter at have boet ude hele sommeren - vi glæder os meget til at hilse på dem igen og høre om deres sommer.

Endelig glæder jeg mig til at starte på studiet igen - denne gang står den på litteratur og masser af det. Jeg skal endelig beslutte mig, om det skal være Shakespear eller en masse britiske forfatter fra Victorian og Edwardian times. Martin mener, som tit er klogere end jeg (han læser heldigvis ikke bloggen), mener, at jeg nok bliver gladest for det sidste - så tror det ender med det.

torsdag den 28. september 2017

Mommy and me dance og en tur i åben vogn

I dag har Mathilde og jeg været til dans for anden gang og jeg elsker det - en del af mig kan ikke helt fatte, at vi lever drømmen i USA og det nu har stået på en hel årrække - det gik lige op for mig i dag, hvor drømme-agtigt det hele er - altså på den der sommerfugle i maven fantastiske måde, ikke den der a-beautiful-mind-måden. Min fuldstændig fantastiske danse-bliv-LA-tynd-lærer trykkede thumbs up til mit danseopslag og jeg tænkte, ååhhh det var også en fantastisk tid dengang hun lærte mig at gå i split, og jeg savner min træning fra dengang. Men nu lever vi en fantastisk tid her med vores lille Mathilde - drømmen og eventyret fortsætter. Jeg må nogen gange knibe mig selv i armen over, hvordan livet bare folder sig ud, nogen gange lidt gråt og brændt i kanten, men for det meste som mange farvet origami blandet med duften af eventyr.

Som i forrige weekend, hvor vi igen kiggede på biler og forhandleren så, hvordan jeg savlede over en lækker kæmpe Mercedes med folde-tag - han snuppede nøglerne og sagde, den er jeres for i dag, bare kom tilbage med den inden i vi lukker og så drønede vi afsted, med autostol og det hele. Taget foldet ned mens vi susede ud på motorvejen og Mathilde skreg af grin. Martin elskede det, og jeg må sige trangen til en bil, der kan folde taget ned ikke blev mindre - masser af dufte og eventyr men praktisk er den nu ikke.




torsdag den 21. september 2017

At have børn i USA



Imorges (OK, ved 4-tiden i nat) faldt jeg over denne artikel http://pov.international/derudefra-frihed-er-det-bedste-guld-eller-hvorfor-jeg-blev-lidt-trist-fredag/ om, hvordan det er at være dansk forældre til et Amerikansk barn, og det fik mig til at tænke over min egen oplevelse som Dansk mor heri Menlo Park. 

Min oplevelse heri området er altså, at børnene cykler eller går til og fra skole alene fra de er 9-10år. De hænger ud om eftermiddagene og aftnerne i byens parker og det uden deres forældre, men de drikker ikke alkohol, og virker på den måde måske lidt yngre end jeg selv gjorde i 13-årsalderen, hvor vi på godt jysk jo drak os "stang stive". Den danske alkoholkultur er jeg personligt meget glad for, Mathilde ikke oplever - og derfor tænker jeg heller ikke, at hun skal i gymnasiet i Danmark, da unge i gymnasiet her stadig sidder med dørene åbne, når de har det modsatte køn på besøg og slet ikke drikker endnu - det vil blive et chok for Mathilde, at opleve et dansk gymnasie. Jeg synes, det er sært at Annegrethe Rasmussen skærer USA over en kam. Det er om noget, noget vores flytning fra syd til nord i Californien har lært os ikke at gøre - der er meget store forskelle bare indenfor denne stat. Men det er virkelig interesant at høre om hendes oplevelser. 

Washington DC lyder som en bobbel (præcis som Menlo Park) og det er super svært at generalisere og tale om Amerikanerne som et folk. Her er vi for eksempel længe oppe og ser folk spise aftensmad på restauranter kl.20 med deres 2 årige (som os selv). Børnene cykler og har meget frihed. Men, der er andre ting, der går mig på ved at bo i USA. Bedsteforældrene er langt væk - fætre og kusiner er langt væk - man står alene uden netværk. Hvem rykker ind, hvis Martin og jeg bliver syge samtidig og måske begge ender på hospitalet. Vi har masser af venner og jeg ved folk ville stimle sammen og hjælpe og løfte vores lille familie - men, det er mere trygt med familien tæt på. 

Sproget er også en svær en. Jeg har valgt at tale meget mere dansk med Mathilde ude end jeg gjorde i starten, fordi hun bedre forstår det - sproget skal nok komme - men der er en masse spørgsmål vi har som forældre til et lille to-sproget barn, og når man søger info om to-sproglighed er det, man får tilbage, som regel henvendt meget ressourcesvage familier, der lige skal have en masse kultur og andet på plads først (både fra Danske og Amerikanske kilder). 

Der er også en masse fordele ved at være international forældre. Når vi for eksempel falder fuldstændig udenfor opdragelsesmæssigt eller i et eller andet vi gør, trækker folk bare på skuldrene og tænker åhh de er danske, ja ja man samsover nok i Danmark ha ha. Eller, det er nok normalt at servere sprut til børnefødselsdage i Danmark - men hvad ved Martin og jeg om det? Vi har jo aldrig haft børn i Danmark eller i USA før Mathilde, så vi famler og falder som alle andre. Det er rigtig rart bare at skyde det over på kulturen. 

Det med kulturen har også gjort mig utrolig stærk i mine valg i forhold til Mathilde. Det sætter jo alting til debat og vi reflekterer meget over alle valg --- pre-school ikke pre-school --- et par af Mathildes veninder har allerede huller i ørerne, et par kører meget tiger-mom-stilen, og nogle er totalt hippie-agtige - vi møder super mange kulturer og måder at gøre tingene på heri Silicone Valley og det gør, at vi 100% kan skabe vores egen vej. I Danmark havde det været svært ikke bare at falde i et med 8-16 job og 40 timers vuggestue - fordi vi ikke havde overvejet andre veje. Det er fedt, at med-mødrene her også er så diverse, at der bliver spurgt ind til ens valg, men ikke rynket på næsen af dem. 

Jeg kunne ikke forestille mig, at have dette liv i Danmark - men jeg ville nu gerne have familie og venner lidt tættere på. Så kære venner og familie i er jo nok nødt til lige at overveje om i skulle flytte til USA?!